Want to make creations as awesome as this one?

Transcript

Skovrydning læses i søer
Når det regner, skylles små mængder jord med regnvandet ned i søer og åer. I søerne lægger jorden sig på bunden i lag, som med tiden bygger sig op. Hvis der ryddes skov i området, skylles mere materiale ud i søen, og den sammenhæng kan man måle tilbage i tiden ved at måle på søbunds­kerner. Se her hvordan.

↑ Titanium = ↑ Erosion = ↓ Skovdække
I søbundskernen vil et forhøjet niveau af titanium vise tilbage til en øget erosion i den pågældende periode, hvilket kan skyldes et mindre skovdække i området. Det gælder dog ikke altid den anden vej, da erosionen med tiden falder igen fra et område med ryddet skov. Derfor er mindre erosion ikke nødvendigvis lig med mere skov.

SØBUNDSKERNE, VÆNG SØ

Kerneprøve med
søbundens lag

Forskere kan tage en såkaldt kerne op fra søbunden, altså et langt rør fyldt med søbundens lag, og måle på titanium­indholdet, som kan omregnes til skovrydning gennem tiden.

I skove er de øverste jordlag beskyttet mod heftig regn,
samtidig med at træernes rødder holder fast på jorden.


De fleste grundstoffer kan findes i små koncentra­tioner
i jorden, f.eks. metallet titanium (Ti), her markeret som +


Hvis træerne fjernes, bliver jorden mere
udsat og skyller nemmere væk ved regnvejr.
En proces, der kaldes erosio.


Ligger der en sø i nærheden,
vil en vis del af den afvaskede
jord typisk blive skyllet med derned.


Søens bund består af gamle, døde dyre- og
plantedele, jord m.m., der er sunket ned ovenfra.
Inklusive titanium fra eroderet jord fra den fældede skov.



Der er ikke nogen organismer,
der bruger titanium til noget, så
det synker bare til bunds.